Spring til indhold

Om Yesdog


Jeg er en passioneret hundenørd

Jeg elsker dyr og samarbejdet med dem. Samtidig er jeg en hund efter viden og en ægte nørd, hvilket jeg kombinerer i min store passion til at hjælpe dedikerede hundeejere og deres firbenede venner med positiv og videnskabelig funderet hundetræning.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Charlotte Sørensen og er indehaver af Yesdog. Hos Yesdog er alle velkomne uanset hvor man er i sin træning – så længe man har ja-hatten på og har lyst til at lære at træne efter positive metoder. Som hundeinstruktør lægger jeg stor vægt på, at træning skal være sjovt for både hund og fører. Det føles ikke bare rigtigt, men forskningen viser også, at det er sådan, vi lærer bedst!

Jeg er uddannet hundeinstruktør fra Hund&Træning. Uddannelsen varer 1½ år og tager udgangspunkt i KLIK-konceptet. Jeg elsker træningssystematikken i klikkertræning og hvordan hunden er en aktiv og engageret samarbejdspartner, der gør sit bedste for at løse opgaven. Der findes ikke noget sjovere end at træne med en klikkerklog hund, som har gennemskuet fremgangsmåden!

På samme måde elsker jeg at give min viden videre og stortrives i at hjælpe hund og ejer med at finde “YES!”-følelsen, hvor alt falder på plads, og hund og ejer stråler. Jeg indlærer altid alting positivt, tilrettelægger øvelserne, så der er stor sandsynlighed for, at hunden tilbyder det, vi beder den om og øger mængden af forstyrrelser ift. den enkelte hunds niveau. Jeg lægger stor vægt på, at “positive isn’t permissive” – altså at en positiv tilgang ikke er lig med, at det er grænseløst. Jeg ser ikke hjælpeløst til, at min hund stjæler mad fra bordet, jagter vildt osv., men træner aktivt hundens evne til at udvise selvkontrol og modstå fristelser.

Jeg opdaterer løbende min viden på efteruddannelser, seminarer, konferencer og kurser, da læringspsykologi, etologi og hundeadfærd er et område, som der bliver forsket meget i, hvor det er vigtigt at holde sig løbende opdateret. Ved at følge nyeste forskning og praksis indenfor indlæringspsykologi og træning af hunde kan vi løbende forbedre vores måde at samarbejde med vores hunde på. Jeg er oprindeligt uddannet ingeniør i sundhedsteknologi med en PhD indenfor audio signalbehandling. Jeg bruger i høj grad også min forskningsmæssige baggrund til at nørde hund, hvor jeg har en videnskabelig tilgang til kildekritik, stille de rette forskningsmæssige spørgsmål og indgå i dialog med de førende eksperter på området, samt en solid baggrund til at forstå, formidle og omsætte kompleks viden til praksis.

Jeg har altid haft dyr inde på livet, hvor jeg som barn både trænede familiens hunde og fik min første hest som 10-årig og som ung har jeg undervist børn i dressurridning, hvor jeg elskede at videreformidle min viden. Selv fra de tidlige år nørdede jeg læringsteori og min store drøm var at blive delfintræner (i hvert fald indtil jeg blev mere bevidst om deres leveforhold 😉).

Mød Murphy

I 2016 fik jeg min første egen hund, en Golden Retriever ved navn Murphy. Han er grunden til min interesse for hundetræning virkelig tog fart, og ham som jeg har gennemført min instruktøruddannelse sammen med.

Han har været min prøveklud og derfor har vi også sammen afprøvet et væld af discipliner indenfor hundesporten sammen, bl.a. jagttræning, schweisstræning, nosework, lydighed/rally, tricks, dogdancing/HTM, agility og frivillig håndtering.

Sidst men ikke mindst er Murphy min demohund, som man vil møde i mange af mine træningsvideoer.

Tænk YES. Sig YES. Få YES.

OM YESDOG

YESDOG tilbyder professionel hundetræning i Viborg, Tjele og omegn. Missionen er at hjælpe dedikerede hundeejere og deres firbenede venner til det bedst mulige hundeliv gennem positiv og videnskabelig baseret hundetræning.

Handelsbetingelser, cookie– og privatlivspolitik.

Copyright © 2024 YESDOG. Alle rettigheder forbeholdes.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies på denne side.  Læs mere